Investment Manager til Alternative Investeringer i P+

Investment Manager til Alternative Investeringer i P+

P+ søger en talstærk og analytisk orienteret kollega til investeringsafdelingens team for Alternative Investeringer. Rollen vil have fokus på Real Assets (infrastruktur, ejendomme, skov). Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

P+, Pensionskassen for Akademikere er en medlemsejet pensionskasse med mere end 100.000 medlemmer og over 150 mia. kr. under forvaltning.

Er du analytisk stærk og brænder for at lave gode investeringer?
Som Investment Manager bliver du ansvarlig for at investere og monitorere vores voksende portefølje af alternative investeringer. Alternative investeringer udgør i dag en væsentlig del af P+’s samlede portefølje på 150 mia. kr., og målsætningen er at øge eksponering i de kommende år. Investeringsmandatet inkluderer direkte investeringer, fondsinvesteringer, co-investeringer og secondaries. Indledningsvist vil der være særlig fokus på infrastruktur- og skovinvesteringer globalt, men på sigt vil rollen også kunne omfatte andre aktivklasser.

Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at bestå af at:
  • Identificere, analysere og eksekvere på nye investeringer globalt. Her indgår bl.a. markedsanalyse, forvalter analyse, afkast/risiko modellering, benchmarking, følsomhedsanalyser, skatte og jurisdisk due diligence mm. 
  • Forhandle investeringsaftaler
  • Udarbejde investeringsindstillinger og øvrige beslutningsgrundlag til investeringskomiteen
  • Løbende monitorering af og opfølgning på den eksisterende portefølje i tæt samarbejde med ESG-teamet og risikoafdelingen
  • Samarbejde med ESG-teamet om udviklingen og integrering af P+’s bæredygtighedsprogram
  • Bistå det øvrige team indenfor ejendomme og private equity
  • Administrative opgaver inden for risk management, knowledge management, rapportering og ad hoc-opgaver i samarbejde med det øvrige team.
Skaber du resultater og gode relationer?
Vi forestiller os, at du har en økonomisk kandidatuddannelsen med gode resultater fulgt op ad 4-6 års investeringserfaring indenfor Real Assets (direkte og/eller fondsinvesteringer) hos en pensionskasse, asset manager, corporate finance eller konsulenthus.

Derudover står nedenstående på vores ønskeseddel:
  • du har stærke investeringsmæssige kompetencer ligesom du er struktureret, detaljeorienteret og selvstændig i din tilgang
  • du har gode kvantitative evner og erfaring med værdiansættelses-/DCF-modeller, følsomhedsanalyser og lignende
  • du har gode formidlingsevner og erfaring med udarbejdelse af præsentationer mv.
  • du har meget gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt, og gerne international erfaring
  • du er villig til at rejse når verden åbner op igen.
Hvem er P+, og hvad tilbyder vi?
Pensionskassen er en arbejdsplads præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt samarbejde, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af vores afdelinger. Vores medarbejdere er højt kvalificerede med bred erfaring typisk fra den finansielle sektor.

Som medarbejder hos os er din faglige udvikling vigtig for os, og du vil få mulighed for at få ansvar, udvikle dig fagligt, opbygge erfaring og stifte bekendtskab med flere aktivklasser.

Herudover tilbyder vi kantineordning, massage- og fysioterapiordning, sociale arrangementer og en personaleforening som arrangerer diverse spændende aktiviteter, samt en fleksibel arbejdstid.

Vil du med på holdet?
Lyder det som noget for dig, så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til os via linket.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Chef for Alternative Investeringer, Anders Schelde på telefon 40 13 50 67.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, men vil gerne have ansøgninger inden 28. januar. Tiltrædelse snarest muligt.
 
Ansøg
Del i dit netværk

P+, Pensionskassen for Akademikere, er en af Danmarks største pensionskasser. Vi leverer ansvarlig pension til dem, der former Danmark og samler over 100.000 ingeniører, jurister og økonomer i én pensionskasse. Vi er omkring 100 medarbejdere, der varetager mange forskellige administrative funktioner for pensionskassernes medlemmer. P+ forvalter omkring DKK 160 mia. og har et voksende medlemstal samt indbetalinger. Vi har kontor i Flintholm Company House - lige ved Flintholm Station centralt på Frederiksberg. Læs mere om pensionskassen på vores hjemmeside og LinkedIn.
Frist:
Lokation: Dirch Passers Allé, 76, 2000, Frederiksberg
Kontaktperson:
Anders Christian Schelde Chef for Alternative Invest. +4540135067
Powered by Emply