Porteføljemanager til investeringsafdelingen

Porteføljemanager til investeringsafdelingen

Kan du holde hovedet koldt, når du er under vand, og tage profit på det rigtige tidspunkt?
Er valuta og likviditet noget for dig? Interesserer du dig for Emerging Markets og obligationshandel? Brænder du generelt for finansmarkederne, og synes du, at økonomi er spændende? Er du driftssikker og kan bevare overblikket i pressede situationer? Kunne du tænke dig at indtage en central rolle i en investeringsafdeling med over 140 mia. kr. under forvaltning? Så er stillingen som porteføljemanager hos P+ noget for dig.

Skaber du resultater og gode relationer?
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.merc, cand.oecon eller cand.polit og gerne 2-3 års erfaring fra en bank, pensionskasse eller lignende. Du kan også være nyuddannet med relevant erfaring fra et studenterjob. Du må meget gerne have programmeringserfaring, ligesom kendskab til grundlæggende SQL er en fordel. Dine primære arbejdsopgaver bliver:
  • Valutaafdækning og -eksponering, herunder varetagelse af strategiske og taktiske positioner via terminskontrakter, swaps og optioner.
  • Likviditetsstyring og pengemarkedsportefølje, herunder kapitalfremskaffelse, indskud i fonde, funding samt likviditetsplaceringer.
  • Varetagelse af pensionskassens EM-obligationsmandat.
  • Hedging af tail risk i investeringsporteføljen.
  • Bidrage til drift af renteafdækning, realkreditportefølje samt CDS indekseksponering.
  • Udvikling af monitoreringsværktøjer og ad hoc-analyser i forbindelse med nye investeringer.
Derudover lægger vi vægt på, at du har et godt drive og ofte kan se muligheder, hvor andre ser forhindringer. Du bliver motiveret af en varierende hverdag og er god til at holde flere bolde i luften. Du er en udpræget holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt, når det kræves. Du er struktureret og analytisk i din tilgang, og du kommer gerne med forbedringsmuligheder, hvis du ser forbedringsmuligheder i igangværende processer.

Hvem er P+, og hvad tilbyder vi?
Investeringsafdeling med højt fagligt niveau bestående af ca. 20 personer med ca. 140 mia. kr. under forvaltning.
Pensionskassen er en arbejdsplads præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt samarbejde, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af afdelinger.
Du vil få rig mulighed for at udvikle dig personligt i jobbet og være med til at skabe rammerne om dit fremtidige job ved at byde ind med forbedringsmuligheder.
Vi tilbyder kantineordning med mulighed for at købe mad med hjem, løbeklub, massage- og fysioterapiordning, sociale arrangementer og en personaleforening, som arrangerer diverse spændende aktiviteter, samt fleksibel arbejdstid.

Vil du med på holdet?
Lyder det som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning og dit CV, inkl. karakterblad, senest mandag den 9. august 2021.
Spørgsmål til stillingens faglige indhold kan rettes til Head of Liquid Investments, John Hydeskov, på 30 31 94 21.
Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse efter aftale.
 
Ansøg
Del i dit netværk

Pensionskasserne DIP og JØP er fusioneret pr. 15. november 2019. Nu hedder vi P+, Pensionskassen for Akademikere, og vi samler tæt på 100.000 ingeniører, jurister og økonomer i én pensionskasse. Vi er knap 95 medarbejdere, der varetager mange forskellige administrative funktioner for pensionskassernes medlemmer. P+ forvalter omkring DKK 135 mia. og har et voksende medlemstal samt indbetalinger. Vi har kontor i Flintholm Company House - lige ved Flintholm Station centralt på Frederiksberg. Læs mere om pensionskasserne på vores hjemmeside og LinkedIn.
Frist:
Lokation: Dirch Passers Allé, 76, 2000, Frederiksberg
Kontaktperson:
John Hydeskov Underdirektør i Investering 30319421
Powered by Emply